Rikke Mogensen

Selvudvikling til mere indre ro og velvære

Behandlinger

Min rejse begyndte i en begivenhedsrig opvækst i Østrig, Israel og Danmark, før jeg som ung voksen landede i den pulserende, kreative og livlige by Berlin. Her blev jeg opmærksom på, at jeg tydeligt fornemmede mennesker omkring mig, og jeg søgte mere og mere efter muligheder for at trives i storbyen som særligt sensitiv.

Min søgen førte mig til healing, der hjalp mig med at finde ind til et roligt, varmt og trygt sted i mig selv. Efter en uddannelse som clairvoyant i 2012 hos Marzcia Techau åbnede jeg en klinik i Berlin med healing og clairvoyance og undervisning i Reiki 1, 2 og 3, spirituel healing og clairvoyanceuddannelser.

Jeg er flyttet tilbage til Danmark i sommeren 2023 og ønsker at bruge mine evner til at hjælpe dig med at komme i endnu bedre kontakt med dig selv, så dit liv kan udfolde sig på den bedst mulige måde.

Sådan støtter jeg dig på din vej:

Healing

En healing-session tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og hjælper dig med at slippe blokeringer for at opnå en sundere tilgang til dig selv. Før en healing stiller jeg ind på dig og fornemmer, hvad healingen vil arbejde med.

Clairvoyance

Clairvoyance giver klarhed og overblik med et healende og kærligt fokus på dit liv. Jeg stiller ind på hvorfor du præcis har de temaer lige nu, hvad der i din fortid har ført til nuet, og hvordan du bedst kan komme videre. Under en clairvoyance fokuserer jeg på at finde de ord og den rådgivning, som du har brug for.

Kurser

Har du lyst til at udforske og uddybe dine åndelige evner? Kunne du for eksempel have brug for selv at have adgang til en healende energi? Eller er du nysgerrig på at lære dine egne guides bedre at kende og få en forbedret kontakt og støtte fra din åndelige verden?